Fortæl din historie, så andre lytter

Uanset om du foretrækker at skrive eller fortælle mundtligt, så har vi alle en historie, vi gerne vil ud med. Det kan også være et budskab, vi gerne vil gøre opmærksom på, eller en vare vi gerne vil sælge. Ved hjælp af berettermodellen kan det gøres det på den rigtige måde, så folk lytter og læser med fra start. Denne model kan hjælpe dig med at fange både lyttere og læsere fra starten, så de ikke slipper historien, før den er slut. Læs med og find ud af, hvordan du gør.

Alle gode historier starter med et anslag. Vi præsenteres for forskellige karakterer, hovedperson om man vil, og hurtigt introduceres vi for en konflikt. Den kan være stor eller lille, men der er et problem, der skal løses, og det bliver på et tidspunkt så stort, at vi når et punkt, hvor vi ikke kan vende tilbage til udgangspunkt – et såkaldt point of no return. Herfra eskalerer det, konflikten optrappes så voldsomt, at den når sit uundgåelige klimaks, og al spænding udløses. Så falder historien ned og afsluttes, og vi føler, vi kan slippe den igen.

Måske kender du allerede til berettermodellen? I folkeskolen var det obligatorisk, fordi rigtig mange historier tager udgangspunkt i denne fortælleteknik. Det kan være alt fra store romaner til små kortfilm, der ikke varer længere end 5 minutter. Pointen er, at det er et analyseværktøj, du kan se andre historier igennem samtidig med, at den kan hjælpe dig med at strukturere din egen historie, så du har lyttere og læsere fanget fra starten.

Hvad kan du bruge berettermodellen til?

Hvis du har et produkt, du gerne vil sælge ved hjælp af storytelling, eller et blogindlæg du gerne vil skrive, så kan du bruge denne model til at fortælle med. Der er mange måder at gøre det på, men det vigtigste er, at du får fanget læserens interesse, så de hænger med. Og her kan du benytte dig af berettermodellen til at fortælle med.

Kan du fastholde interessen med en god historie, så kan du være sikker på, at budskabet går klart ind. Måske ender det også med et ekstra salg i sidste ende.